Solceller ved strømafbrydelse

Kort svar: nej. Et almindeligt solcelleanlæg, der er koblet til det offentlige net, holder op med at levere strøm til huset, når nettet går ned. Det gælder også en solrig dag, hvor panelerne ellers producerer for fuld kraft. Mange bliver overraskede, første gang det sker. Man har investeret i en egen kilde til strøm, og alligevel er huset mørkt, når naboens også er det.

Forklaringen ligger i inverteren. Den omdanner panelernes jævnstrøm til den vekselstrøm, huset bruger, og den er bygget til at arbejde sammen med nettet. Beredskabsstyrelsens vejledning om indsats ved solcelleanlæg beskriver det sådan: Når det offentlige net afbrydes, slukker inverteren automatisk, så der ikke er strøm i kablerne fra inverteren til husets eltavle. Du kan læse hele vejledningen hos Beredskabsstyrelsen.

Det betyder, at solcellerne er en måde at spare på elregningen, ikke en reserve, når elnettet svigter. Det er ikke en fejl ved dit anlæg. Det er en egenskab, anlægget skal have, og den er der en god grund til. Derfor er det heller ikke noget, du kan slå fra i en indstilling. Vil du have strøm i huset under et udfald, skal der bygges noget helt andet til, og det kommer vi til længere nede.

Et anlæg, der sender strøm ud på et net, som er koblet fra, kan skabe en lille ø med spænding på ledninger, som alle andre regner med er døde. Derfor stiller netselskaberne krav om, at små anlæg skal kunne opdage, at nettet er væk, og koble sig fra af sig selv. Det kaldes beskyttelse mod ø-drift.

Energinets tekniske forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg på 11 kW eller derunder beskriver kravene i detaljer. I versionen fra 2010, som i dag er markeret som historisk, skal anlægget automatisk frakobles, hvis spænding eller frekvens kommer uden for fastsatte grænser. Overspænding på 10 procent skal give frakobling efter 40 sekunder, og underspænding på 10 procent efter 10 sekunder. Frekvensen skal holdes mellem 47,5 og 52,0 hertz, og her må frakoblingen ske på 0,2 sekunder. Et netudfald skal føre til, at anlæggets hovedstrømkreds kobles fra automatisk. Dokumentet ligger hos Energinet.

Tallene er fra en ældre udgave, og nyere anlæg bliver tilsluttet efter netselskabets aktuelle tekniske betingelser, så brug dem som en forklaring på princippet og ikke som en facitliste for dit anlæg. Spørg installatøren eller netselskabet, hvis du vil kende de værdier, dit anlæg er stillet til. Hovedpointen er den samme i alle versioner: Anlægget skal slukke, når nettet svigter.

Når nettet kommer tilbage, skal inverteren ikke trykkes i gang med hånden. Den måler spænding og frekvens, venter en periode og starter selv. Forskriften fra 2010 siger, at et anlæg tidligst må kobles på igen, når spænding og frekvens igen ligger inden for de normale grænser, og at ventetiden for inverterbaserede anlæg er 20 sekunder. Hvor lang ventetiden er i dit anlæg, står i databladet, eller installatøren kan fortælle det.

Kører anlægget ikke igen efter en strømafbrydelse, så start med det enkle. Se på inverterens display, om der står en fejlkode. Kig i eltavlen, om en af afbryderne er slået fra. Og se på appen eller måleren, om produktionen faktisk er nul. Har du en løsning til overvågning, er det den hurtigste måde at se forskel på et anlæg, der venter, og et, der er gået i stå. Guiden om fejlkoder og alarmer på inverteren gennemgår, hvad de mest almindelige meldinger betyder.

Står anlægget stadig stille efter en time med strøm på nettet, og der ikke er nogen fejlkode, så ring til installatøren. Beskriv, hvad der skete, før det stoppede: et udfald, en storm eller arbejde på taget. Det hjælper den, der skal finde fejlen, og det er præcis den slags notat, en fejlsøgning har brug for.

Nej, og det er vigtigt at vide. At inverteren slukker, betyder ikke, at panelerne er døde. Beredskabsstyrelsen skriver, at solcellepaneler producerer jævnstrøm, så længe der er lys, også ved overskyet vejr. Et typisk panel giver omkring 20 til 30 volt og op til 8 ampere, altså cirka 200 watt. Panelerne er koblet i serie, så spændingen i kablerne kan nå op til omkring 1.000 volt. Om natten producerer de ikke strøm.

Det har betydning for alle, der skal arbejde på eller nær anlægget under og efter et udfald. Brandvæsenet frakobler bygningen fra nettet, men jævnstrømskablerne fra panelerne til inverteren er stadig strømførende i dagtimerne. Beredskabsstyrelsen nævner, at nogle anlæg har relæer i panelerne, men også der kan hvert enkelt panel stadig give omkring 200 watt, og at en sikkerhedsafbryder på kablerne ikke slår strømmen fra panelerne.

Som husejer skal du aldrig røre ved kabler og stik på taget, fordi nettet er gået. Brug i stedet anlæggets afbryder, når den skal bruges, og lad en installatør tage sig af resten. Læs mere om, hvor afbryderne sidder, og hvad de gør, i guiden om DC-afbryder og sikkerhed ved solceller.

Mange tror, at et batteri løser problemet. Det gør det ikke automatisk. Bolius har besvaret spørgsmålet fra en læser, og svaret er klart: Almindelige hybridinvertere kræver en stabil strømforsyning og stopper med at fungere, hvis strømmen afbrydes, selv om der er batterier. Skal solcellerne og inverteren virke uden elnettet, skal man som udgangspunkt have en inverter, der er beregnet til off-grid-drift. Svaret ligger hos Bolius.

Forklaringen er den samme som før. Inverteren bruger nettets spænding og frekvens som facit, når den skal lave sin egen strøm. Forsvinder nettet, har den ikke noget at følge, og så slukker den, uanset hvor fuldt batteriet er. Et batteri bag en almindelig inverter gør dig altså billigere i drift, men det gør dig ikke uafhængig af nettet.

Det er derfor, du skal være kritisk, hvis et tilbud skriver "batteri" og lover tryghed ved strømsvigt i samme sætning. Spørg konkret: Kan anlægget levere strøm til huset, mens nettet er væk, og i så fald til hvilke stikkontakter? Kapaciteten og de almindelige valg er beskrevet i guiden om batteri til solceller.

Nødstrøm, ofte kaldet backup, er en særlig løsning, der skal vælges fra starten eller bygges til. Solcelleinstallatøren 1komma5 beskriver de dele, der typisk skal være med: en lille, adskilt eltavle til de forbrugere, der skal have strøm under et udfald, så der ikke er direkte forbindelse til elnettet, og en inverter, som ved et udfald afbryder forbindelsen mellem anlægget og hovedtavlen og i stedet forsyner backup-kredsen. Det kræver en hybridinverter med backup-funktion, og andre løsninger kan kræve ekstra udstyr, som typisk koster mere.

Backup-kredsen forsyner kun de forbrugere, der er sluttet til den. Det er ikke hele huset. Det er typisk lys, internet, køleskab og lignende, som du selv vælger. Det er en fornuftig begrænsning, for så bliver batteriet ikke tømt af en vaskemaskine eller en elkedel, der kører, fordi nogen ikke opdagede, at nettet var væk.

Ifølge en fagperson i Ingeniørens rubrik Spørg Fagfolket er der ikke et absolut forbud mod at bruge sin egen batteristrøm under et udfald, men der stilles to tekniske krav. Huset skal kunne kobles helt fra nettet med en hovedafbryder, og inverteren skal være en type, der selv kan danne nettet, i stedet for kun at følge det. Begrundelsen er, at inverteren uden nettet ikke har noget udefrakommende signal for frekvensen.

Den slags arbejde hører hjemme hos en autoriseret installatør, og det skal planlægges sammen med eltavlen. Læs først om, hvordan eltavle og kabler ved solceller hænger sammen, og om valg af inverter til solceller, så du kan stille de rigtige spørgsmål.

Før du bruger penge på nødstrøm, er det rimeligt at se på, hvor ofte du får brug for den. Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2025 opgør den gennemsnitlige afbrudstid pr. forbruger til 27 minutter i 2024, 30 minutter i 2023 og 25 minutter i 2022. I de seneste cirka ti år har danske elforbrugere i gennemsnit oplevet omkring 23 afbrudsminutter om året. Tallene står i Energinets hovedrapport.

Netvirksomhederne forventer 28 afbrudsminutter pr. forbruger i 2035, eller 31, hvis elforbruget stiger. Rapporten peger på, at dele af distributionsnettet har nået en alder, hvor der forventes flere afbrud på grund af aldersrelaterede fejl.

Et gennemsnit skjuler, at nogle oplever mere end andre, og en enkelt længere afbrydelse kan ligge langt over snittet. Men for de fleste husstande er udfaldene korte og sjældne. Det er en grund til at tænke over, om du har brug for et dyrt backupanlæg eller blot nogle få, billige hjælpemidler til de timer, hvor det gælder.

Vil du kunne holde internet, telefon eller en computer i gang under et udfald, behøver løsningen ikke være en del af solcelleanlægget. En UPS er et batteri med indbygget omskifter, som du sætter mellem stikkontakten og udstyret. Forhandleren EL-GROSSISTEN beskriver en UPS med 1000 VA og 600 W Annonce som en løsning, der sikrer, at elektroniske enheder fortsætter med at fungere under strømsvigt. Den er til router, computer og lignende, ikke til huset som helhed.

Skal du kunne lade telefoner og køre lys eller et lille apparat i længere tid, er en bærbar powerstation et alternativ. Den lader du op fra stikkontakten i hverdagen og bruger, når nettet er væk. En model som Zmartgear Powerstation AC1000 Annonce kan ifølge butikken oplade op til 12 elektroniske enheder samtidig. Den har sin egen indbyggede strømkilde og er helt uafhængig af solcelleanlægget, så den virker også, når inverteren er slukket.

De to løsninger er langt billigere end et backupanlæg i huset, men de dækker mindre. De holder ikke en varmepumpe i gang, og de kan ikke erstatte en backup-kreds. Til gengæld kan du købe og tage dem i brug uden at røre ved eltavlen. For mange er det den rigtige størrelse: internettet og telefonerne virker, og der er lys, mens man venter på, at nettet kommer tilbage.

Er nødstrøm vigtig for dig, så sig det til dem, der giver tilbud, fra første dag. Det er langt nemmere at planlægge et backupanlæg, mens anlægget bliver projekteret, end at bygge det til bagefter. Bed om, at tilbuddet viser, hvilke forbrugere der får strøm under et udfald, hvor mange kilowatttimer batteriet har, og hvad nødstrømsløsningen koster ud over selve anlægget.

Bed også om at få at vide, hvad der sker, når batteriet er tomt, og om anlægget kan starte igen uden nettet, hvis solen står op. Svarene viser hurtigt, om firmaet har lavet den slags før. Sammenlign gerne flere tilbud, så du kan se, hvem der svarer klart på det.

Har du ikke brug for nødstrøm, så er det også et svar. Et almindeligt anlæg uden backup er billigere og enklere, og det gør præcis det, det skal: Det sænker elregningen i de mange timer, hvor nettet virker. Vælg ud fra, hvad du faktisk har brug for, og lad være med at betale for tryghed, du ikke bruger.