Solcelleord forklaret

Solcellebranchen taler et sprog fyldt med forkortelser og engelske ord. Det er ikke for at være svær at forstå, men fordi teknikken kommer fra udlandet, og fordi de samme ord er blevet brugt i årevis. Som køber er du nødt til at forstå dem, ellers kan du ikke sammenligne tilbud.

Ordlisten her er delt op i fem dele: ord om selve panelerne, ord om effekt og energi, ord om inverteren, ord om nettet og afregningen og ord om vedligehold og garanti. Du behøver ikke læse den fra ende til anden. Brug den som opslagsværk, når du støder på et ord, du ikke kender.

Hvor et ord har sin egen guide på siden, er der et link. Her kan du læse mere, end en kort forklaring kan rumme. Starter du helt fra bunden, så læs først guiden om sådan fungerer solceller.

Forklaringerne er holdt enkle med vilje. De er til dig som boligejer og ikke til en ingeniør. Hvis du har brug for præcise tal om et bestemt produkt, så kig i databladet, som installatøren skal give dig.

Et solpanel er en samling af solceller, der er koblet sammen og pakket ind i glas og en ramme. Når nogen siger modul, mener de det samme som panel. Cellerne er de små, firkantede skiver, som laver lys om til strøm. Et almindeligt panel har mange celler i rækker.

Mono betyder, at cellerne er lavet af en enkelt krystal af silicium. Mono er i dag den mest almindelige type til huse. Udtryk som TOPCon og PERC beskriver, hvordan cellen er opbygget, og de påvirker effektiviteten. Se mere om typerne i guiden om typer af solpaneler.

Effektivitet fortæller, hvor stor en del af solens lys panelet laver om til strøm. Et panel med høj effektivitet giver mere strøm pr. kvadratmeter, så du kan få mere ud af et lille tag. En høj effektivitet er ikke altid nødvendig, hvis du har plads nok.

Rammen holder panelet stift, og bagsiden er et lag af plast eller glas. Glas på begge sider kaldes glas-glas. Mange producenter angiver, at glas-glas holder bedre, men prisen er ofte højere. Spørg installatøren, hvad der er med i tilbuddet.

kW står for kilowatt og måler effekt, altså hvor meget et apparat bruger eller leverer lige nu. kWh står for kilowatttime og måler energi, altså hvor meget der er brugt eller produceret over tid. Et apparat på 1 kW, der kører i en time, bruger 1 kWh. Det er et af de begreber, der oftest forveksles. Se forklaringen i guiden om kWp, kWh og kW.

kWp betyder kilowatt peak og er anlæggets største effekt under standardiserede testforhold. Det bruges til at beskrive anlæggets størrelse. Et anlæg på 6 kWp er altså ikke et anlæg, der hele tiden leverer 6 kW, men et anlæg, der kan nå op på det under ideelle forhold. Produktionen i praksis er lavere, fordi forholdene sjældent er ideelle.

Nominel effekt er den effekt, producenten oplyser for et panel eller en inverter. Den er målt under bestemte forhold og kan afvige fra, hvad du ser i hverdagen. Årsproduktion er den forventede mængde strøm, anlægget leverer i løbet af et år, målt i kWh. Det er tallet, du bruger til at regne på økonomi.

Selvforsyningsgrad er den del af dit forbrug, der dækkes af anlægget. Egetforbrug eller selvforbrug er den del af produktionen, du bruger selv. De to tal hænger sammen, men er ikke det samme, og forskellen er vigtig, når du regner på økonomi. Se også guiden om at bruge mere af din egen solstrøm.

Inverteren laver jævnstrøm (DC) fra panelerne om til vekselstrøm (AC), som kan bruges i huset og sendes til nettet. Den er anlæggets hjerne og den komponent, der oftest skal skiftes. En enfaset inverter er til huse med én fase, en trefaset er til huse med tre faser. Se guiden om inverter til solceller.

MPPT står for Maximum Power Point Tracking. Det er en funktion i inverteren, der hele tiden justerer belastningen, så panelerne leverer mest muligt. En inverter med to MPPT-indgange kan håndtere to grupper af paneler, for eksempel paneler på to tagflader med forskellig retning.

En streng er en række paneler, der er koblet i serie. Strengen er koblet til en indgang på inverteren. Hvis ét panel i strengen står i skygge, påvirker det hele strengen. Derfor findes der optimizere og mikroinvertere, som får hvert panel til at arbejde for sig. Læs mere i guiden om optimizere og mikroinvertere ved skygge.

En hybridinverter kan både tage strøm fra panelerne og styre et batteri. En almindelig inverter, ofte kaldet nettilsluttet, kan det ikke. Hvis du overvejer et batteri nu eller senere, så spørg, om inverteren kan udvides. Se guiden om batteri og lagring af solstrøm.

Netselskabet ejer og driver elnettet i dit område. Elleverandøren er det selskab, du køber strøm hos, og som køber din overskudsstrøm. De to er ikke altid samme firma, og de sender hver deres regning. Se guiden om elselskab og elpris.

Nettarif er det, du betaler for at bruge nettet, og elafgift er en afgift til staten. Begge dele påvirker din samlede elpris. Priserne ændres, og reglerne kan afhænge af tidspunktet på dagen. Læs mere i guiden om elafgift og nettarif med solceller.

Spotpris er elprisen på elbørsen, som skifter time for time. En spotpriselaftale følger børsen, og det kan være en fordel, hvis du kan flytte forbrug. Overskudsstrøm er den strøm, anlægget leverer, når du ikke selv bruger den, og som løber ud på nettet. Se, hvordan du følger priserne, i guiden om at følge elprisen time for time.

P1-port og HAN-port er stik på elmåleren, som kan give data til en ekstern måler eller en app. Det er sådan, du kan følge forbrug og salg i realtid. Læs mere i guiden om at overvåge din solcelleproduktion.

Produktgaranti dækker fejl i selve produktet, for eksempel et panel med en defekt. Ydelsesgaranti, også kaldet effektgaranti, lover, at panelet stadig leverer en bestemt andel af sin oprindelige effekt efter et antal år. Montagegaranti dækker det arbejde, installatøren har udført. De tre er forskellige, og de varer ikke lige længe. Se guiden om installation, garanti og vedligehold.

Nedbrydning, også kaldet degradering, er den langsomme nedgang i panelernes ydelse. Den er normal og sker over alle årene. Den er beskrevet i guiden om levetid og nedbrydning. IEA PVPS regner for eksempel med et fald på 0,7 procent om året i sine beregninger.

DC-afbryder er en kontakt, der afbryder jævnstrømmen mellem panelerne og inverteren. Den bruges ved service og i nødsituationer. Se guiden om DC-afbryder og sikkerhed. Overspændingsafleder er en komponent i tavlen, der beskytter mod pludselige spændingsstød, og den er behandlet i guiden om lynbeskyttelse og overspænding.

Idriftsættelse er det tidspunkt, hvor anlægget bliver tændt og godkendt. Tilbagebetalingstid er den tid, det tager for besparelsen at dække udgiften til anlægget. Begge dele er forklaret i hver sin guide: idriftsættelse og papirer og tilbagebetalingstid.

Når et tilbud nævner ydelse, spørg da: er det kWp, kW eller kWh? Når det nævner produktion, spørg: pr. år, og under hvilke antagelser? Når det nævner besparelse, spørg: hvor meget er regnet som egetforbrug, og hvad er regnet som salg? Svarene afgør, om tilbuddene kan sammenlignes.

Hvis tilbuddet nævner monteringssystem, så spørg, hvilket system det er, og hvordan det er fastgjort til taget. Hvis det nævner kabler, spørg, om de er solcellekabler, der er godkendt til udendørs brug. Hvis der står tilbehør, så bed om en liste, så du kan se, hvad der er med.

Brug tjeklisten i guiden om at sammenligne tilbud på solceller, når du har tilbuddene foran dig. Skriv de ord ned, du ikke forstår, og ring til tilbudsgiveren. Et godt firma forklarer gerne.

Og husk: Det er ikke dumt at spørge. Branchen har et teknisk sprog, og det er installatørens opgave at oversætte det. Bliver du mødt med irritation, når du beder om en forklaring, er det en grund til at tænke dig om.