Solceller på altanen

Plug-in solpaneler, også kaldet balkonsolceller eller altansolceller, er små solcelleanlæg, som man tilslutter hjemmets strøm gennem en almindelig stikkontakt. Systemet består af ét eller to paneler og en lille mikroinverter, der laver solens jævnstrøm om til vekselstrøm. Man hænger panelerne på altanens gelænder eller stiller dem på en terrasse og sætter stikket i væggen.

Idéen er enkel og tiltalende. Du skal ikke have en elinstallatør, du skal ikke have tilladelse fra et stort selskab, og du kan flytte panelerne med, hvis du flytter. Strømmen fra panelerne bruges med det samme af de apparater, der kører i lejligheden, og det mindsker det, du køber fra nettet.

I Tyskland er den slags anlæg blevet meget udbredte. Ingeniøren skrev i en artikel, at altansolceller boomer i Tyskland, men at de er ulovlige i Danmark. Det er interessant, fordi det viser, at samme produkt kan være en almindelig forbrugsvare i ét land og forbudt i et andet.

Derfor er det nyttigt at kende de danske regler, før du bestiller et sæt på nettet. Sælgerne er ikke altid kloge på dem, og et sæt, som er lovligt i Tyskland, er ikke nødvendigvis lovligt at bruge her.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i et svar til Folketinget forklaret reglerne. Ministeriet skriver, at der ikke findes regler på dets område, som forhindrer borgere i at opsætte altansolceller. Reglerne om elinstallationer hører under Erhvervsministeriet og administreres af Sikkerhedsstyrelsen.

Det er elsikkerhedsloven og installationsbekendtgørelsen, der gælder, og de henviser til standardrækken HD 60364. Ifølge ministeriets svar siger punkt 551.7.2 i HD 60364-5-551, at et solcelleanlæg ikke må tilsluttes gennem en almindelig stikprop og stikkontakt. Det er den regel, der gør de plug-in løsninger, man kender fra udlandet, ulovlige her.

Svaret fra ministeriet forklarer også to grunde til, at stikprop-løsningen afvises. Den første er overbelastning: ældre bygninger kan have ledninger, der ikke er dimensioneret til den ekstra effekt, og det kan give varmeudvikling og brandfare. Den anden er stød: stikben, der er blottede, kan udgøre en risiko for livsfarligt stød, hvis panelerne leverer spænding til et stik, der ikke sidder i en kontakt.

Reglerne kan ændre sig, og Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside er stedet at tjekke, hvad der gælder lige nu. Er du i tvivl, så ring til en autoriseret elinstallatør, før du køber noget.

Ministeriets svar er ikke et forbud mod altansolceller som sådan. Det understreger, at altansolceller godt kan opsættes lovligt i Danmark, men kun hvis de tilsluttes på samme måde som et almindeligt solcelleanlæg: fra gruppetavlen, på forsyningssiden af beskyttelsesudstyret, og videre til panelerne gennem en fast installation.

Det betyder, at en elinstallatør skal udføre tilslutningen. Panelerne kan sidde på altanen, men kablet skal føres ind til tavlen og kobles efter reglerne. Det gør løsningen dyrere og mindre fleksibel end den tyske model, hvor man selv sætter stikket i. Til gengæld er det lovligt og sikkert.

Derudover gælder de almindelige regler for solcelleanlæg. Anlægget skal anmeldes til netselskabet, og det skal have en inverter, der er godkendt til nettilslutning. En autoriseret installatør kender procedurerne. Du kan læse om, hvad der sker ved en tilslutning, i guiden om idriftsættelse og papirer.

Husk også, at der kan være lokale regler. Bor du i en ejerlejlighed eller en andelsbolig, kan foreningen have regler om, hvad der må hænge på facaden og altanen. Se, hvad du skal spørge om, i guiden om solceller på rækkehus og i ejerforening.

Ud over de juridiske forhold er der også praktiske grunde til at tænke sig om. Et par paneler på en altan producerer ikke meget, og altanens placering er sjældent optimal. Vender den mod nord eller er skygget af en anden altan, bliver produktionen lille.

Strømmen fra et lille anlæg bruges kun, hvis der er forbrug i lejligheden, mens solen skinner. Er du på arbejde hele dagen, løber meget af strømmen ud på nettet, hvor du får en lav pris eller ingenting, afhængigt af hvordan anlægget er tilsluttet. Det er den samme udfordring, som gælder for store anlæg, og den er beskrevet i guiden om at bruge mere af din egen solstrøm.

Der er også vejret. Danmark har mange gråvejrsdage, især om vinteren. Se, hvordan årstiderne påvirker produktionen, i guiderne om solceller om sommeren og solceller om vinteren. Et lille anlæg på en altan kan give et godt bidrag om sommeren, men næsten intet om vinteren.

Til sidst skal du regne på, hvad det koster med installation. Når en elinstallatør skal tilkoble og anmelde det, bliver regningen større, og tilbagebetalingstiden længere. Læs, hvordan du regner, i guiden om tilbagebetalingstid.

Før du bruger penge, så find ud af, hvor meget strøm du faktisk bruger, og hvornår. Mange er overraskede over, hvor lidt en lejlighed bruger i dagtimerne, og hvor meget der går til komfur, tv og lys om aftenen. Når du kender mønsteret, kan du vurdere, om solceller giver mening.

En måler, der sidder i elmåleren, kan vise forbruget i appen i realtid. HomeWizards P1-måler er en af dem, og den sættes i P1-porten på de fleste elmålere. Har du en nyere måler, kan den kræve en konverter til HAN-porten. Læs mere i guiden om at overvåge din solcelleproduktion.

En energistik kan vise, hvad en enkelt maskine bruger. Sæt den mellem væggen og for eksempel fryseren, tørretumbleren eller vaskemaskinen, og se forbruget i appen. Den kan også tænde og slukke for maskinen, så du kan køre den, når elprisen er lav.

Når du har tallene, kan du regne på, hvor meget af dit forbrug der falder om dagen. Det er den del, et lille anlæg ville kunne dække. Har du kun lidt dagforbrug, er solceller ikke det bedste sted at starte.

Selv uden panelerne er der meget, du kan gøre. Flyt forbrug til de timer, hvor elprisen er lav. Mange elaftaler følger spotprisen time for time, og forskellen mellem dyre og billige timer kan være stor. Se guiden om at følge elprisen time for time.

Tjek din elaftale. Mange betaler mere, end de behøver, fordi de aldrig har skiftet leverandør. En sammenligning tager få minutter. Guiden om elselskab og elpris forklarer, hvad du skal kigge efter.

Skift gamle apparater, hvis de bruger meget. En gammel fryser eller et gammelt køleskab kan bruge meget mere end en ny model. Se energimærket, før du køber, og vælg en energiklasse, der passer til dit behov.

Og tænk på standby. Mange apparater bruger lidt strøm hele døgnet, og det bliver til en stor sum over et år. En energistik eller en måler hjælper dig med at finde de dyre syndere.

Hvis du bor i hus, så overvej et almindeligt anlæg på taget, hvor en installatør tager sig af alt det praktiske. Du får mere effekt, bedre økonomi og et lovligt anlæg. Start med guiden om størrelse og placering på taget og indhent tilbud.

Bor du i lejlighed, så tal med foreningen om muligheden for et fælles anlæg. Det er mere arbejde, men det kan give en bedre løsning for alle. Guiden om solceller på rækkehus og i ejerforening viser, hvordan du kommer i gang.

Køb ikke plug-in solpaneler, som du agter at sætte i stikkontakten. Ud over at være i strid med reglerne er det en risiko for dig og din bolig. Uanset hvad sælgeren siger, er det de danske regler, der gælder, når du bruger udstyret her.

Følg med i reglerne. Tidligere er der blevet stillet spørgsmål i Folketinget om emnet, og debatten er ikke slut. Skulle reglerne ændre sig, vil du kunne læse det på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Indtil da er en fast installation den lovlige vej.